Den allerførste gang…
af Marie Markvard Andersen, projektleder for Teaterpiloterne
Onsdag d . 27. august 2014 skulle en flok spændte, ivrige, glade og entusiastiske unge mennesker møde op i Skuespilhuset.
Her stod min projekt-allierede Christine Seierstad og jeg klar til at tage imod dem med kaffe, frugt og masser af spændthed. Her kom de endelig, de nye teaterpiloter. Men hvem var de egentlig?
Vi havde mødt dem alle sammen til samtale, hvor vi havde lyttet og fortalt, og prøvet at vurdere hvem de var og hvad de ville. Vi havde ledt efter unge mennesker, som havde kreative visioner, små iværksættere i maven og lyst til at starte nye projekter op fra bunden. De skulle gerne have et stærkt kreativt drive, og vi lyttede med stor interesse til alle de seje evner og interesser som alle ansøgerne havde. Men det var ikke nok at de var kreative og ekspressive. Vi søgte efter nogen, som også havde styrke, viden og tålmodighed til at planlægge, udtænke og afvikle en masse spændende nye projekter for børn og unge.
Og nu stod de så her alle sammen. Christine og jeg havde gjort klart i mødelokalet og gik sammen ned i foyeren for at hente dem. Read more…