Den allerførste gang…
af Marie Markvard Andersen, projektleder for Teaterpiloterne
Onsdag d . 27. august 2014 skulle en flok spændte, ivrige, glade og entusiastiske unge mennesker møde op i Skuespilhuset.
Her stod min projekt-allierede Christine Seierstad og jeg klar til at tage imod dem med kaffe, frugt og masser af spændthed. Her kom de endelig, de nye teaterpiloter. Men hvem var de egentlig?
Vi havde mødt dem alle sammen til samtale, hvor vi havde lyttet og fortalt, og prøvet at vurdere hvem de var og hvad de ville. Vi havde ledt efter unge mennesker, som havde kreative visioner, små iværksættere i maven og lyst til at starte nye projekter op fra bunden. De skulle gerne have et stærkt kreativt drive, og vi lyttede med stor interesse til alle de seje evner og interesser som alle ansøgerne havde. Men det var ikke nok at de var kreative og ekspressive. Vi søgte efter nogen, som også havde styrke, viden og tålmodighed til at planlægge, udtænke og afvikle en masse spændende nye projekter for børn og unge.
Og nu stod de så her alle sammen. Christine og jeg havde gjort klart i mødelokalet og gik sammen ned i foyeren for at hente dem. Vi havde forventet at de ville stå spredt rundt omkring, generte og måske lidt nervøse ved situationen. Men der stod i stedet en cirkel af mennesker, snakkende og leende som om de var gamle venner. Allerede en flok, allerede åbne for at lære hinanden at kende, og allerede modige nok til at springe ud i det ukendte. Det var sejt!
Vi startede med lidt praktiske oplysninger om det udviklingsforløb som de ville skulle igennem i løbet af det næste års tid. Teaterpiloterne er et spritnyt projekt, så der er ingen gamle erfaringer at trække på. Vi talte om, hvordan de i høj grad selv også ville være med til at forme dette år, og hvad det betød at være Teaterpilot.
Selvfølgelig skulle vi på gulvet, lære hinanden at kende, også med krop og stemme. Nede i store prøvesal lavede vi en masse lege og øvelser, som gav anledning til at komme lidt tættere på hinanden. Herefter giv vi igang med en øvelse, der handlede om at finde alle de evner og interesser og tanker vi sammen havde på holdet. Der blev skrevet ned, hængt post-its op og talt om forventninger, kreative udtryk og samarbejdsformer.
Tilbage i mødelokalet laver Christine og jeg en lang præsentation af os selv hver især. Christine har forberedt en lækker prezi-præsentation, hvor jeg nøjes med et godt gammeldags skolekridt og lidt historiefortælling. Vi lægger især vægt på vores egne erfaringer med at få kreative ideer og føre dem ud i livet som projekter. De benspænd vi har oplevet undervejs. Alt det vi lærte undervejs. Og hvordan vi nåede derhen, hvor vi er i dag. Vi fortalte om os selv, dels for at teaterpiloterne skulle lære os at kende, men lige så meget for at de skulle kende vores historier, og vide at vi også har lavet masser af fejl og haft masser af kringlede sidespring udenom den lige linje.
Dagen sluttede med lidt evalueringer og en rigtig god stemning. Jeg var så glad, da jeg havde sagt farvel til de sidste. Nu var vi igang!
Teaterpiloterne 