Ideudvikling og inspirationsdag
Af Søren Stegger, Teaterpilot
Da Teaterpiloterne skulle igang med vores første projekt, havde vi alle sammen mange ideer og tanker om hvordan de første projekter skulle forme sig og se ud. Men det kan nogengange være lidt af en udfordring når 20 mennesker skal udvikle sammen, og alle skal have noget at sige, og alle får et ejerskab over projekterne.
Derfor blev vi sat ind i et system der kunne hjælpe os med at komme igang. Det var heldigvis ret simpelt:
Der blev lavet 5 “stationer” omkring i rummet en rød station, Blå Station etc.. Fremgangsmåden var så således, at man fx tog et gult papir, skrev sin idé på det, og gik derefter hen til den “gule station” Her kunne man nu stå og fortælle om sine projektideer. Og alle de der syntes at det man sagde var spændende gik så hen til den gule station og hørte på hvad der blev sagt. Hvis man nu ikke var så “hooked” på ideen ved den gule station kunne man så fx gå hen til blå station og se om den idé der blev fremlagt derhenne måske var mere noget for en.
På den måde fandt vi hurtigt ud af hvilke idéer der fungerede, og folk gik automatisk hen til de projekter de selv syntes lød spændende, så på den måde kunne vi hurtigt ud af hvem der havde lyst til at lave hvad.
Når man havde fortalt om sin idé gik man hen til vores “idé-bank” og lagde den der, for at en ny person så kunne gå hen til stationen og fortælle om sin ide. På den måde fik alle noget at sige, alle tog ejerskab i projektet ved enten at være med til at finde på det, eller støtte op om idéen og få den realiseret.
Det var et rigtig godt værktøj til at få sat tankerne om samarbejdet hurtigt igang, og jeg ved at jeg ihvertfald personligt vil bruge den metode igen!
Metoden er inspireret af arbejdsmetoden “Open Space”, som er en åben måde at udvikle nye tanker, planer og ideer på. Du kan læse mere om Open Space her: http://www.openspace.dk. Vi kalder vores version for “Ide-regn”, og det kan du læse om her: Ideregn.