Teaterpiloterne

på Det Kongelige Teater

Lip synch battle

Af Teaterpilot Ulla Amalie Pontoppidan Witt

At være med til lip synch battle i det røde rum, er en af de fedeste oplevelser jeg har haft på Det Kongelige Teater og nu skal jeg fortælle hvorfor!

Amalie - lip sync battle

Jeg var lidt nervøs og spændt på hvad aftenen skulle ende ud med, da jeg trådte ind af døren til Skuespilhuset med lettere tømmermænd. Jeg blev mødt af en 8-9 andre ”almindelige”, unge mennesker, der mindst lige så spændte som mig, stod og ventede med vores guide, Eva.

Amalie - lip sync battle 2
Vi blev ledt op i et omklædningsrum, hvor vi kort fik præsenteret aftenens forløb. Nicolai Dahl Hamilton, der skulle agere aftenens vært kom efter lidt tid ind i omklædningsrummet og præsenterede sig. Herefter blev vi ledt ned i Det Røde Rum for at prøve vores acts af. Alle de optrædende var virkelig dygtige og velforberedte.
Det var en vild oplevelse at få at til at stå på scenen i Det Røde Rum med professionelle lyd- og lys-teknikere og skuespillere, der skulle optræde på lige fod med os andre. Der var lagt op til en improviseret, afslappet aften og det var rart, men alligevel så spændende, at jeg havde en følelse af at skulle præstere noget virkelig sejt på den scene.
Kl 20.00 strømmede publikum ind og sommerfuglene begyndte rigtigt at flyve rundt inden i mig. Nicolai præsenterede showet og lip synchede et Peter Belli nummer for at illustrere hvad konkurrencen gik ud på. Herefter var der 5 optrædener inden det blev min tur.
Jeg stiller mig klar bag scenen og venter på at Nicolai trækker tiden ud imens han fyrer en joke af om at trække tiden ud. Så præsenterer han mig endelig, åbner døren og jeg træder vaklende i mine høje Beyonce-stilletter ud på scenen. Nummeret går i gang og al opbakningen og de overraskede smil fra publikum bringer selvtilliden frem i mig og jeg giver den gas til Beyonce og Jay-Z’s “Crazy In Love”. Da nummeret slutter, er folk ellevilde og råber “Ulla, Ulla”, selv efter jeg er trådt langt bag scenen igen.

Det var sådan en vild oplevelse og resten af showet var også helt fantastisk og godt guidet igennem af vores vært, Nicolai.
Jeg går ikke videre til anden runde, men scorer 19 point ud af 25. Pointene blev givet af tilfældige publikummer, der ikke kendte nogen af deltagerne. Efter 2 timer og en midtvejspause kårer vi to fyre til vinderne af konkurrencen, der kunne gå hjem med en flot pokal formet som en fisk. Publikum kunne gå hjem med smil på læben og en oplevelse de ikke lige havde regnet med. Jeg håber der kommer mange flere oplevelser som denne i Det Røde Rum!

lip sync battle i det røde rum

Lip Sync Battle blev holdt af holdet fra Det Røde Rum i Skuespilhuset d. 7. marts 2015. Reglerne var som følger:

“Har du nogensinde stået foran spejlet derhjemme og givet den som Britney Spears eller Bruce Springsteen? Selvfølgelig har du det, og nu har du chancen for at vise dine hårdt tilkæmpede lip sync-skills foran et publikum, der virkelig gerne vil se det!

Kort sagt – vis os, hvad du kan på scenen og bliv hyldet som den rockstar, du altid har været.”

Reglerne er simple:

  1. Lav en video med dit lip sync nummer og slå den op på vores facebook-side eller send den på mail inden d. 1. marts – max. varighed 30 sek.
  2. De nøje udvalgte deltagere battler på scenen i Det Røde Rum lørdag d. 7. marts kl. 21 sammen med vores skuespillere. Alle mod alle – Én vinder.

Single Post Navigation

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: